Bibimbap – hverdagsretten der kan det hele, eller “where have I been all these years?”

Bibimbap er kort sagt en “bowl” (altså en skål) med ris, kød og grøntsager, som er meget populær i Korea. Men det er så meget mere end det – det er en virkelig velsmagende og ernærigskomplet måltid i en enkelt skål, som oven i købet er relativt hurtig og overskuelig at lave. Jeg smagte det første gang på det legendariske street food marked på papirøen (også omtalt her), men blev ikke sønderligt imponeret den gang (mon standen lavede en lidt tarvelig version, eller jeg bare ikke var klar til at se lyset?). Siden har jeg smagt meget bedre versioner, og er blevet glad for at fermentere, og særligt glad for kimchi. Og så, på en tur til Lyon i sommers, fik jeg bibimbap igen, og den var glimrende men manglede kimchi, og så faldt ti-øren endelig hos mig – det er jo en genial ret OG den bedste måde at spise sin kimchi på. Så nu er jeg bidt, og laver bibimbap ca. en gang om ugen, og familien er stadig glad hver gang det er på menuen, så det er vist en ny evergreen.

Du skal bruge:

• noget kogt ris – friskkogt eller en rest (kan undværes hvis du vil køre den palæo-stil)
• noget kød – en rest eller en pakke hakket oksekød (kan undværes hvis du vil køre den vegeater-stil)
• nogle grøntsager – rester eller friske (kan undværes hvis du bruger masser af kimchi)
  • noget kimchi (kan undværes, men kan så næppe betragtes som bibimbap)
  • et spejlæg (kan undværes hvis der er kød i, men tilføjer virkelig meget til rettens helhed)
  • evt. noget chilisuace (du kan bruge hvad som helst, men det autentiske er noget der hedder gochugang og er en fermenteret sauce lavet på chillier og sojabønner)

Hvis du ikke har en rest tilberedte grøntsager vil jeg foreslå en eller flere af nedenstående:

• gulerødder i stave hurtigt vendt i en wok
• svampe (champignoner eller andre, shitake er meget passende) vendt i en wok
• spinat – jeg tager en klump frossen spinat per person og tøer den forsigtigt op i en kasserolle
• kål – hvilken som helst slags – steget sprød eller mør i en wok, efter smag og behag
• løg – stegt møre i en wok eller på en pande, for sig eller sammen med noget kål
• tangsalat – kan vel godt laves selv, men det er noget nemmere at købe den færdiglavet, hos din sushi-pusher eller en asiatisk butik
• hvad du nu har i køleskabet eller har lyst til at prøve

Hvis du vil lave kød til lejligheden skal du bruge:

• en pakke hakket oksekød (svinekød eller kyllingekød kan vel også gå an)
• 2 spsk sojasauce eller tamari
• 1 spsk sesamolie (eller ghee)
• 1 finthakket eller fintrevet fed hvidløg (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Kog ris hvis nødvendigt. Steg grøntsager og/eller kød hvis nødvendigt. Steg et spejlæg per person. Anret i skåle eller dybe tallerkner: ris nederst, grøntsager og kimchi og kød ved siden af hinanden, spejlæg ovenpå, og evt. chilisauce øverst. Koreanerne blander det hele sammen så snart der er serveret, min familie synes at det er så smukt at de fastholder den kompartmentaliserede anretning ignenem spisningen. Uanset hvad, så er det et festmåltid på en hverdag, og en øl til gør ekstra underværker :)

Linsesuppe – god, tyk, mættende og lækker vintersuppe med grønne linser

Der findes mange opskrifter på linsesupper, men denne er nu lidt anderledes end de fleste. Inspirationen kommer fra den gode Jenny McGruther fra Nourished Kitchen.

Det skønne ved denne suppe er, at den er virkelig nærende og samtidig meget velsmagende og “comfort food”-agtig på en kold vinterdag.

Som alle andre supper og gryderetter kan man med fordel lave en stor portion og gemme noget af det til en anden dag hvor man har brug for et hurtigt måltid – enten ved at hælde det på skoldede glas og sætter i køleskabet (eller viktualierum) eller ved at nedfryse.

Endnu en skøn ting ved denne suppe er, at den smager godt med surkål som “topping” – og surkål er jo den billigste og bedste probiotika der findes – så det er godt med gode lejligheder til at konsumere mere af det – især om vinteren, hvor vi også har godt af den c-vitamin den bidrager med :)

Bemræk i øvrigt, at det nu om dage er muligt at købe dansk-producerede grønne linser – så hele suppen kan laves på lokale råvarer!

Ingredienser

5 dl linser af en grøn type f.eks. Samsø Linser eller fra Pure Dansk eller bare den økologiske variant du nu finder i dit lokale supermarked – sæt dem gerne i blød aftenen før eller nogle timer i forvejen

5 dl vand

2 laurbærblade

2 spsk salt

Et godt stykke økologisk bacon – 100-300 g – skåret i fine strimler

evt. en klat baconfedt eller svinefedt

2-3 gule løg – eller evt. porrer i stedet

½-1 knoldselleri

2-3 pastinakker eller persillerødder

evt. 2-3 gulerødder (jeg plejer at undlade fordi vi spiser så mange gulerødder i forvejen, og fordi jeg synes at suppen er flottere i farverne uden…)

1 l hjemmekogt hønsefond eller bouillon

Gerne noget kål: et bundt grønkål eller palmekål og/eller noget surkål

Fremgangsmåde

Kog linserne i vand med laurbærblade og salt til de er møre – ca. en halv time.

Snit alle urter i små tern. Fjern midterstilken fra grønkål/palmekål og snit i fine strimler.

Sautér bacon i eget fedt eller i lidt ekstra svinefedt.

Tilsæt urterne og sautér til de er gennemsigtige og bløde – ca. 10-20 minutter.

Hæld fond over urter og bacon og kog det op.

Tilsæt linserne og grønkål/palemkål i fine strimler, og lad det hele simre 5-10 minutter.

Servér med surkål, godt surdejsbrød, og evt. et spejlæg hvis det skal være ekstra mættende og nærende.

Minestronesuppe – en af mine “all times favourite”

Det slog mig forleden at jeg endnu ikke har fået skrevet min opskrift på minestronesuppe ind her, hvilket først virkede underligt, men egentlig var meget logisk: det er en de opskrifter der er så centrale i mit “bagkatalog” at jeg aldrig glemmer den, den har været en fast del af vores måltidsrotation i årevis. Den er genial: det er en bombe af grøntsager og vitaminer, ungerne elsker den, man kan lave den på forhånd og bare varme op, man kan lave den til mange, man kan nemt tilpasse den til vegetarer, man kan lave en kæmpe gryde og fryse ned i portioner til dage hvor man ikke orker at lave mad. Den har kun en ulempe: der er rigtig meget arbejdstid i den, på grund af alle de mange smukke grøntsager der skal klargøres og snittet – fint! I tidernes morgen, da jeg først havde mødt min viv, prøvede hun at efterligne den minestrone jeg havde serveret for hende men med meget grovere grøntsagstern. Det lap hun ikke godt fra .-hemmeligheden ligger simpelthen i de fine tern. Og i fonden, naturligvis :)

Ingredienser til en 10-liters gryde:

100-500 g bacon i strimler, og/eller nogle store skeer baconfedt eller andet animalsk fedt til at sautere i (brug olivenolie hvis den skal være vegetarisk, og tilsæt soltørrede tomater i strimler sammen med de resterene grøntsager)

2-3 porrer (både det hvis og det grønne; kan udelades)

3-5 gulerødder

2-3 rødløg (eller anden slags løg)

½-1 bundt bladselleri eller ½-1 knoldselleri

1 helt hoved hvidløg

1 – 1½ kg tomater – friske eller fra dåse – eller evt. soltørrede tomater i strimler – det er nok det mest bæredygtige valg hvis man ikke selv dyrker sine tomater, og det giver også en lækker suppe, men meget anderledes end med friske/dåse-tomater

3-5 liter hønsefond eller grøntsagsfond

500 g velkoge hvide bønner (som selvfølgelig ahr ligget i blød først! 24 timers iblødlægning, kasser vandet, ca 2 timers kogetid, kasser vandet igen)

en masse kål: helst grønkål eller palmekål, men enhver slags kål kan bruges

til servering, en eller flere af følgende: gremolata (hakkt persille+citronskal), olivenolie, revet parmesan eller anden fast ost (vi eeelsker Vesterhavsost fra Thise Mejeri), eller surkål (ja, du læste rigtigt – jeg er begyndt at toppe vinterminestrone med srukål, det fungere overraskende godt), avokado (ja, du læste rgitigt igen, jeg har ideen fra en ven der ofte laver mellemamerikansk inspireret mad, hvor avokado serveres til alt), spejlæg (ja, du læste rigtigt igen, det lyder skørt men det hæver lige rettens fuldkommenhed, lidt ligesom spejlæg på biksemad), og selvfølgelig godt brød, hvis du spiser det.

Fremgangsmåde:

Rens alle grøntsager og snit dem fint.

Rist bacon langsomt i bunden af gryden til det meste fedt er smeltet af. Tilsæt alle grøntsager undtagen tomater. lad det sautere nænsomt i baconfedtet (lad bare baconstrimlerne blive i gryden) til grøntsagerne er møre (20-30 minutter).

Tilsæt fond og tomater og lad det koge op.

Hvis du skal spise suppen med samme dag så lader du det simre i ca 20 minutter, tilsætter bønner og kål og simrer 10 minutter til, og så er den klar.

Hvis suppen skal serveres senere/dagen efter så lader du den stå og trække på komfuret. Når den skal serveres koger du den op, tilsætter bønner og kål, lader den simre i 10 minutter og så er den klar.

Velbekommen!

Efterårssalat med bælgfrugt, æble og selleri

Dette er endnu en genial opskrift fra bogen “Eddike” af Meyer og Harder (ligesom laks i blommesovs), og også her består det geniale i sovsen/suacen/dressingen – som er noget mere arbejdskrævende en den evigt gyldige sennepsdressing (som i det evigt grønne salat) – men sgu også anstrengelserne værd :)

Til en stor skål salat:

Kogte bælgfrugter – svarende til ca. 300 g tørre. Den oprindelige opskrift vil gerne have nogle helt særlige vilde italienske ærter som jeg aldrig har fundet nogen steder – og som skulle smage et sted imellem kikærter og flækærter – så jeg har brugt de to sidstnævnte i flæng – flækærterne bliver lidt for “soggy” mens kikærter er en smule for store – men begge er altså gode alligevel – og man kan jo eksperimentere sig frem med de tørrede bælgfrugter man nu har. den oprindelige opskrfit vil også gerne have at man koger dem med både timian, laurbærblade og zittauerløg, men det går også fint blot at koge dem i vand…

½ bladselleri, skåret i skiver/tern på en størrelse der svarer til de kogte bælgfrugter

2-3 æbler – helst madæbler, men andre gode faste, sprøde og syrlige sorter fungerer også godt – også skåret i tern i en størrelse der matcher bælgfruter og selleri

masser af bredbladet persille, hakket

Til dressingen (gang gerne op, den kan godt fryses ned):

1 stort gult løg, finhakket

½ dl koldpresset rapsolie

½ dl æblecidereddike

2 tsk dijonsennep

1 dl æblemost

salt og peber

Fremgangsmåde:

Sautér løget blidt i rapsolien.

Tilsæt eddike, sennep og most ved, og kog igennem til dressingen tykner let.

Smag til med salt, peber og evt sukker.

Vend gerne dressingen i bælgfrugterne mens de er lune.

Tilsæt selleri, æble og persille når det er kølet af.

Colombiansk bondemad / arroz y frijoles / chili sin carne

Der er mange fordele ved at være flyttet på landet. Der er også mange ting vi savner inde fra byen. En af dem er Street Food Market på papirøen – det perfekte sted at tage ud og spise med små børn: hurtigt, billigt, og der er plads til at de kan rende rundt og brænde energi af. Hele familiens yndlingsret var “bandeja paisan” fra den colombianske stand: en rigtig dejlig smagfuld “gryderet” med bønner og tomat, serveret med ris, spejlæg, en lille sprød salat (med mangodressing!) og – det syndige elskede element – patacones – bedst beskrevet som pomfritter lavet af platanbananer (altså madbananer, ikke de søde spisebananer vi kender herhjemme, men dem som i smag og konsistens minder mere om kartofler og bruges lige sådan).

Sidst vi var inde i byen og brugte anledningen til at besøge papirøen (sammen med ti tusind andre mennesker – jeg skal lige love for at stedet er blevet populært – især efter at broen endelig er åbnet) ventede der os en slem skuffelse – de havde taget vores yndlingsret ud af menuen! Den unge fyrs forklaring var at de var gået fra vegetarisk til vegansk menu og derfor ikke længere kunne lave spejlæg, og at de mente der var større efterspørgsel på den der quinoa-burger de havde erstattet bonderetten med. Nå ja, det kan man ligesom ikke argumentere imod, de er der jo for at tjene penge, og hvis folk hellere vil have mærkelige erstatningsvarer frem for autentisk og ærlig mad, så er det deres valg. Vi, som alligevel nu bor for langt væk til at komme der jævnligt, må forsøge os med at lave det selv.

Opdate 2023: siden ovenstående er vi flyttet tilbage til byen, men papirøen er i dag ved at blive bebygget med nogle afsindigt grimme og latterligt store og tætte boliger, og street food markedet er flyttet laaangt ud på den blæsende spydspids af Refshaleøen og er ikke længere noget særlig børnevenligt sted. Til gengæld har jeg perfektioneret retten, så den i dag er et af de faste indslag i vores køkken, elsket af store som små.

Ingredienser til en stor gryde (til mange mennesker / mange dage):

500 g små sorte bønner, lagt i blød dagen før (24 timer), og kogt møre i en ny omgang vand (2 timer)

3-5 spsk ghee / klaret smør (eller noget vegetabilsk olie hvis der er veganere til bords)

2-5 løg (afhængig af størrelsen), hakket

½-1 hvidløg (=5-10 fede), hakket

2 flasker tomatpasssata (eller 3-4 dåser hakkede tomater)

1 spsk stødt spidskommen

1 spsk stødt koriander

1 spsk stødt ingefær

1 tsk chili (eller mere, hvis der ikke er børn der spiser med)

2 spsk honning eller sukker

Evt lidt vand eller bouillon til at rette konsistensen

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Sauter løg i ghee til de er gennemsigtige, tilsæt hvidløg og krydderier og sauter videre et par minutter, tilsæt  tomater og bønner og lad det hele simre til smagene er “smeltet sammen” – dvs. mindst en halv time og gerne mere.

Har du lavet meget mere end du/I kan spise inden for 3-4 dage, så koserver resterne ved at hælde retten på skoldede glas mens den er kogende varm, sæt låg på med det samme, vend på hovedet og om igen, køl ned og stil på køl – det kan holde sig i mange måneder på denne måde, og så er der dejlig nem aftensmad på lager til en dag hvor det skal gå lidt tjep.

Servér med:

• kogte ris
• chimichurri / ahi / salsa
• evt. et spejlæg
• og/eller en halv avokado

Hurtig vinterpasta med valnødder

http://www.ottolenghi.co.uk/tagliatelle-with-walnuts-and-lemon-shop

på en pande laves sovsen:
smør
salvie
citronskal
fløde
salt og peber

i en skål blandes:
valnødder
hakket persille
revet parmesan
saucen fra panden – evt. tyndet op med lidt pastavand
pasta – gerne tagliatelli, spaghetti går også fint
evt. lidt mere kogevand

Ratatouille

Jeg står og skal til at forberede ratatouille til i morgen og finder ud af at jeg helt har glemt hvad det er der skal i og hvad forholdene skal være. Så tænker jeg over hvor længe siden det er jeg har lavet den ret, og hvorfor. Det slår mig at jeg er gået så meget “all in” på ny nordisk mad og begrænset mig til lokale råvarer at ratatouille ikke har været en realistisk mulighed i mange år: det er simpelthen utiópi at finde alle ingerdienserne på en tid fra danske producenter. Det er nu heller ikke så underligt: retten stammer fra sydfrankrig, og selv på en god dansk sommer er der næppe lige så meget sol og varme som på en kedelig forårs/efterårsdag i Provence, så det er ikke så overraskende at man ikke kan skaffe solmodne auberginer, peberfrugter og tomater i vores lille kølig land. Skal man så aldrig have ratatouille? I princippet er svaret i min bog “nej, hvis man vil spise ratatouille til hverdag skal man flytte til varmere egne”. Men så igen. Her allersidt på vinteren, hvor det bliver sværre og sværre at opdrive andet dansk fremstillet grønt end kartofler, og ens supermarked frister med farverige spændstige sager fra syden, så må man godt unde sig en omgang saftig ratatouille. Jeg ved ikke hvor meget smag der bliver i den med de her grøntsager, for selv i Sydeuropa har der været vinter de sidste par måneder, men lidt variation giver det da.

Til en god gryde:

1-2 rødløg

3-5 fed hvidløg

2-3 peberfrugter

1-2 courgetter

1-2 auberginer

1-2 dåser hakkede tomater, drænet for saft (eller friske tomater – hvis du kan skaffe nogen med solmoden smag)

rigeligt olivenolie, salt, peber, evt. lidt balsamico og/eller sukker

hvad man nu har af provencalske krydderurter: timian, rosmarin, basilikum, persille

Snit alle grøntsager groft. Sauter løg i olivenolie til de er godt møre, tilsæt hvidløg og sauter til de også er tilberedte og hæld blandingen i en skål. Sauter peberfrugter i mere olie til de er bløde (endnu bedre: hvis du alligevel har ovnen eller grillen tændt kunne du i stedet grille dem og pille skindet af. Du kan også med fordel grille auberginetern og courgettetern). Hæld løg+hvidløg ned i gryden igen til peberfrugten og tilsæt tomater og lad det simre lidt. Tilsæt courgetter og auberginer og evt. “hårde” krydderurter (timian/rosmarin) og lad det simre ved svag varme i god tid. Tilsæt til sidst de “bløde” krydderurter (basilikum/persille) og smag til med sukker/balsamico.

Lav evt. det hele dagen forinden – ligesom andre simreretter bliver den ikke dårligere af at stå på komfuret til dagen efter hvor den blot skal varmes godt igennem.

Retten kan bruges som en let ret i sig selv med godt brød til, eller sammen med let tilberedt fisk, skaldyr eller æg.

Gado Gado

Gado Gado er endnu en national “street food” a la fish ‘n’ chips og hummus, denne gang fra lidt fjernere egne, nærmere betegnet verdens største øgruppe, nemlig Indonesien. Da det jo netop er en meget stor øgruppe er der utallige variationer over retten, men grundkonceptet er nogle kogte grøntsager og nogle kogte æg serveret med en krydret og dejlig snasket sovs baseret på jordnødder.

Jeg har forsøgt at “sælge” denne ret til min kone i mange år uden succes, jeg må have beskrevet den forkert, for da jeg endelig trodsede hendes protester og lavede den til os syntes hun også at den var lækker.

Her og her er to af de online opskrifter jeg syntes virkede meget tro mod den version jeg husker fra min rejse til Indonesien, og her er Camilla Plums version som er en mere “generaliseret” jordnøddesovs.

Selve salaten er meget fleksibel og består af kogte æg skåret i kvarte, gerne noget stegt tofu eller tempeh (det ved jeg ikke hvor jeg skal købe af en god frisk kvalitet, så det undlader jeg), gerne kogte kartofler, og så en masse blandede grønsager efter egen smag og hvad man nu kan finde – både nogle kogte og nogle rå, f.eks. grønne bønner, hvidkål, asiatiske kåltyper, agurk osv.

Til sovsen/dressingen bruger man:

3-5 fed hvidløg, finthakket

evt. 1-2 løg, finthakket

jordnøddeolie til at stege i, hvis man har det, jeg bruger olivenolie

ca. 250-350 g peanut butter (eller tilsvarende mængde ristede peanuts)

evt. 1 dåse kokosmælk – det er meget forskelligt fra opskrift til opskrift hvor meget kokosmælk der kommer i, nogle gange slet ingen, så det er lidt en smagssag – jo mere kokosmælk jo mindre tydelig smag af jordnød – så jeg bruger som regel ingen

smag til med:

noget fisket (umami og bitterhed): rejepasta eller fish sauce eller ansjoser – jeg bruger ca. 2 spsk fish sauce

noget sødt og karameliseret: lidt palmesukker eller evt. honning

noget syrligt: ca. 25 g tamarind opløst i ca. 1 dl kogende vand, eller evt. noget frugteddike, og evt. limesaft, eller citronsaft og/eller citrongræs (citrongræs er umuligt at snitte fint nok, så det dur kun hvis man bruger foodprocessor eller morter)

noget stærkt: frisk chili, finthakket, eller en eller anden form for chili på flaske – mængden er helt afhængig af hvor stærke dine chili eller din chilisovs er, og hvor stærkt du vil have eller kan tåle sovsen bliver… jeg bruger ca. 1 spsk Sriracha-sovs

evt. noget mere salt: kogesalt eller soya – hvis ens peanutbutter er saltet og man bruger fish sauce som det fiskede så er sovsen sandsynligvis salt nok allerede

Hvis man ikke har en foodprocessor, så bruger man peanutbutter, og så snitter man alt hvad der kan snittes meget fint og sauterer det, og så tilsætter peanutsmør og kokosmælk og koger op, og til sidst smager til.

Hvis man har foodprocessor kan man starte med at sautere løg og hvidløg, så stege peanuts lidt med, og så hælde alt i maskinen og køre til en jævn masse, hælde tilbage i en dyb pande eller gryde og koge op og smage til.

Den kan sagtens gemmes på køl eller frys og varmes op ved servering (behøver ikke at være skoldhed, men skal ikke være køleskabskold).

Hummus

Hummus er et grundelement i det mellemøstlige køkken som er blevet populært verden over. For ti år siden, da jeg lige var flyttet hertil igen, mødte jeg en pige der aldrig havde hørt om hummus, hvilket var et chok for mig. Gad vide om den type stadig findes, eller alle danskere efterhånden er blevet eksponeret for så meget international mad? Alle israelere elsker hummus, alle israelere har en bøtte hummus i køleskabet, lige som danskere har en bakke leverpostej, og alle israelere med respekt for sig selv kender stedet hvor man får den bedste originale palæstinensiske hummus. Man skulle tro at det sagde noget positivt om fremtidsudsigterne for fred mellem israelere og palæstinensere, men det tvivler jeg desværre på :(

Til gengæld kender jeg ingen israelere der laver deres egen hummus derhjemme. Det ville igen svare til danskere der der laver deres egen leverpostej, de findes nok derude, men jeg har endnu ikke mødt en af dem personligt. Der findes alligevel et hav af opskrifter, også på nettet, og man kan forbavses over så meget variation der kan være over så snævert et tema. Grundidéen er at koge nogle kikæreter til de er meget møre, mose dem med noget af kogevæsken, tilføje fedme og cremet konsistens med noget tahini (=sesamsmør), og smage til med nogle få krydderier. Fanatikerne vil påstå at man skal mose i hånden (med morter) og spise med det samme mens det er lunt (og aldrig fra køleskabet). Mindre kan dog også gøre det. Følgende er en opskrift fra den populære israelske kok Haim Cohen, som er lidt usædvanlig i det han koger krydderierne med kikærterne.

250 kg kikærter (tør vægt)

2 fed hvidløg

1 lille løg

1 håndfuld persilleblade

½ spsk korianderfrø

Det hele koges i 2-3 timer, lad det trække videre i vandet i en times tid. Sigt vandet fra kikærterne (gem noget af vandet). Kør kikærter, løg osv gennem en foodprocessor sammen med:

2 spsk tahini

og så meget kogevand som er nødvendigt for at få en god konsistens.

Tilsæt derefter, og rør i hånden:

olivenolie efter smag

1 lille fed hvidløg

salt

og evt. lidt citronsaft – det er der ikke i den oprindelige opskrift, men uden synes jeg at den bliver meget tung.

I Israel serverer man hummus enten som en af flere små forretter/appetizers (med lune pitabrød til), eller som hovedret hvor den så bliver garneret med alt muligt lige fra pinjekerner til stegt hakket kød – der skal stadig lune pitabrød til, samt rå løg i både og syltede agurker. I Danmark har jeg, efter nogle svære moralske kvababbelser, lært mig at spise hummus med rugbrød. Det er egentlig ikke så tosset, hvis bare man tvinger sig selv til at glemme at sammenligne det med lune, friske, bløde, velduftende pitabrød… Pitabrød skal spises friske, de der tørre flyvende tallerkener man køber i supermarkedet er en skændsel, og trods de mange orientalske fastfoodbutikker der er i København har jeg underligt nok endnu ikke fundet et bageri der er leveringsdygtig i friske pitabrød. Man kan selvfølgelig bage dem selv, det er ikke spor svært, bare lidt tidskrævende i forhold til udbyttet hvis man ikke er mange til bords, da de som sagt ikke er noget værd dagen efter.