Efterårssalat med bælgfrugt, æble og selleri

Dette er endnu en genial opskrift fra bogen “Eddike” af Meyer og Harder (ligesom laks i blommesovs), og også her består det geniale i sovsen/suacen/dressingen – som er noget mere arbejdskrævende en den evigt gyldige sennepsdressing (som i det evigt grønne salat) – men sgu også anstrengelserne værd :)

Til en stor skål salat:

Kogte bælgfrugter – svarende til ca. 300 g tørre. Den oprindelige opskrift vil gerne have nogle helt særlige vilde italienske ærter som jeg aldrig har fundet nogen steder – og som skulle smage et sted imellem kikærter og flækærter – så jeg har brugt de to sidstnævnte i flæng – flækærterne bliver lidt for “soggy” mens kikærter er en smule for store – men begge er altså gode alligevel – og man kan jo eksperimentere sig frem med de tørrede bælgfrugter man nu har. den oprindelige opskrfit vil også gerne have at man koger dem med både timian, laurbærblade og zittauerløg, men det går også fint blot at koge dem i vand…

½ bladselleri, skåret i skiver/tern på en størrelse der svarer til de kogte bælgfrugter

2-3 æbler – helst madæbler, men andre gode faste, sprøde og syrlige sorter fungerer også godt – også skåret i tern i en størrelse der matcher bælgfruter og selleri

masser af bredbladet persille, hakket

Til dressingen (gang gerne op, den kan godt fryses ned):

1 stort gult løg, finhakket

½ dl koldpresset rapsolie

½ dl æblecidereddike

2 tsk dijonsennep

1 dl æblemost

salt og peber

Fremgangsmåde:

Sautér løget blidt i rapsolien.

Tilsæt eddike, sennep og most ved, og kog igennem til dressingen tykner let.

Smag til med salt, peber og evt sukker.

Vend gerne dressingen i bælgfrugterne mens de er lune.

Tilsæt selleri, æble og persille når det er kølet af.

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.