Hummus

Hummus er et grundelement i det mellemøstlige køkken som er blevet populært verden over. For ti år siden, da jeg lige var flyttet hertil igen, mødte jeg en pige der aldrig havde hørt om hummus, hvilket var et chok for mig. Gad vide om den type stadig findes, eller alle danskere efterhånden er blevet eksponeret for så meget international mad? Alle israelere elsker hummus, alle israelere har en bøtte hummus i køleskabet, lige som danskere har en bakke leverpostej, og alle israelere med respekt for sig selv kender stedet hvor man får den bedste originale palæstinensiske hummus. Man skulle tro at det sagde noget positivt om fremtidsudsigterne for fred mellem israelere og palæstinensere, men det tvivler jeg desværre på :(

Til gengæld kender jeg ingen israelere der laver deres egen hummus derhjemme. Det ville igen svare til danskere der der laver deres egen leverpostej, de findes nok derude, men jeg har endnu ikke mødt en af dem personligt. Der findes alligevel et hav af opskrifter, også på nettet, og man kan forbavses over så meget variation der kan være over så snævert et tema. Grundidéen er at koge nogle kikæreter til de er meget møre, mose dem med noget af kogevæsken, tilføje fedme og cremet konsistens med noget tahini (=sesamsmør), og smage til med nogle få krydderier. Fanatikerne vil påstå at man skal mose i hånden (med morter) og spise med det samme mens det er lunt (og aldrig fra køleskabet). Mindre kan dog også gøre det. Følgende er en opskrift fra den populære israelske kok Haim Cohen, som er lidt usædvanlig i det han koger krydderierne med kikærterne.

250 kg kikærter (tør vægt)

2 fed hvidløg

1 lille løg

1 håndfuld persilleblade

½ spsk korianderfrø

Det hele koges i 2-3 timer, lad det trække videre i vandet i en times tid. Sigt vandet fra kikærterne (gem noget af vandet). Kør kikærter, løg osv gennem en foodprocessor sammen med:

2 spsk tahini

og så meget kogevand som er nødvendigt for at få en god konsistens.

Tilsæt derefter, og rør i hånden:

olivenolie efter smag

1 lille fed hvidløg

salt

og evt. lidt citronsaft – det er der ikke i den oprindelige opskrift, men uden synes jeg at den bliver meget tung.

I Israel serverer man hummus enten som en af flere små forretter/appetizers (med lune pitabrød til), eller som hovedret hvor den så bliver garneret med alt muligt lige fra pinjekerner til stegt hakket kød – der skal stadig lune pitabrød til, samt rå løg i både og syltede agurker. I Danmark har jeg, efter nogle svære moralske kvababbelser, lært mig at spise hummus med rugbrød. Det er egentlig ikke så tosset, hvis bare man tvinger sig selv til at glemme at sammenligne det med lune, friske, bløde, velduftende pitabrød… Pitabrød skal spises friske, de der tørre flyvende tallerkener man køber i supermarkedet er en skændsel, og trods de mange orientalske fastfoodbutikker der er i København har jeg underligt nok endnu ikke fundet et bageri der er leveringsdygtig i friske pitabrød. Man kan selvfølgelig bage dem selv, det er ikke spor svært, bare lidt tidskrævende i forhold til udbyttet hvis man ikke er mange til bords, da de som sagt ikke er noget værd dagen efter.

Advertisements

One thought on “Hummus

  1. Pingback: Gado Gado | DogmeMad

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s