Tag Archives: november

Efterårssalat med bælgfrugt, æble og selleri

Dette er endnu en genial opskrift fra bogen “Eddike” af Meyer og Harder (ligesom laks i blommesovs), og også her består det geniale i sovsen/suacen/dressingen – som er noget mere arbejdskrævende en den evigt gyldige sennepsdressing (som i det evigt grønne salat) – men sgu også anstrengelserne værd :)

Til en stor skål salat:

Kogte bælgfrugter – svarende til ca. 300 g tørre. Den oprindelige opskrift vil gerne have nogle helt særlige vilde italienske ærter som jeg aldrig har fundet nogen steder – og som skulle smage et sted imellem kikærter og flækærter – så jeg har brugt de to sidstnævnte i flæng – flækærterne bliver lidt for “soggy” mens kikærter er en smule for store – men begge er altså gode alligevel – og man kan jo eksperimentere sig frem med de tørrede bælgfrugter man nu har. den oprindelige opskrfit vil også gerne have at man koger dem med både timian, laurbærblade og zittauerløg, men det går også fint blot at koge dem i vand…

½ bladselleri, skåret i skiver/tern på en størrelse der svarer til de kogte bælgfrugter

2-3 æbler – helst madæbler, men andre gode faste, sprøde og syrlige sorter fungerer også godt – også skåret i tern i en størrelse der matcher bælgfruter og selleri

masser af bredbladet persille, hakket

Til dressingen (gang gerne op, den kan godt fryses ned):

1 stort gult løg, finhakket

½ dl koldpresset rapsolie

½ dl æblecidereddike

2 tsk dijonsennep

1 dl æblemost

salt og peber

Fremgangsmåde:

Sautér løget blidt i rapsolien.

Tilsæt eddike, sennep og most ved, og kog igennem til dressingen tykner let.

Smag til med salt, peber og evt sukker.

Vend gerne dressingen i bælgfrugterne mens de er lune.

Tilsæt selleri, æble og persille når det er kølet af.

Reklamer

Laks med blommesauce og savoykål

Dette er en af de opskrifter vi har lavet flest gange fra Meyer & Harder’s øjenåbner af en bog “Eddike” (det var den der lærte mig at bruge eddike i mad – indtil da havde jeg kun citronsaften – og hvor vigtigt en rolle syre spiller i smagssammensætning og smagsfremhævning). Samtlige opskrifter ser meget lækre ud, men mange kræver enten dyre/svært tilgængelige ingredienser eller lang/kompliceret tilberedning, mens denne er i simpel nok til at være en hverdagsret i vores køkken (omend i den mere tidskrævende ende af skalaen). Jeg har forsimplet den en andelse for netop at gøre den mere hverdagsvenlig. Saucen/sovsen er utrolig lækker – og meget mere raffineret (på den japanske måde) end andre opskrifter jeg har prøvet på (kinsesisk) blommesovs.

Til en stor portion blommesauce (så er der lidt til fryseren – arbejdsmængden er næsten den samme som til almindelig portion):

4 fed hvidløg, finhakket

2 små chilier, finhakket – eller 2 tørre, halveret

enebær, groft knus

1 spsk revet ingefær

rapsolie til stegning

400 g friske blommer – naturligvis helst danske i sæson – som sagt kan sovsen fint fryses ned – hvis jeg havde en blommetræ lavede en kæmpe gryde af det her guld og frøs det ned i små bøtter!

stjerneanis

100 g sukker

2 dl vand

1 dl spsk balsamisk blommeeddike – det her er prikken i’et – giver en fantastisk smag og støtter det fantastiske foretagende Andreas Harder har kørende ude på Nordhavn Eddikebyggeri – men mindre kan også gøre det: jeg tager gerne ½ dl æblecidereddike og tilsætter lidt mere sødme og dyb smag vha karameliseret blommemarmelade

salt og peber

Fremgangsmåde:

Sautér hvidløg, chili, enebær og ingefær i olien.

Tilsæt blommer og sauter lidt videre.

Tilsæt stjernanis, sukker, vand og eddike og kog for svag varme under låg i 10 minutter.

Gnid gennem en sigte og kog op igen. Smag på den, kog den evt. lidt ind, og smag til med salt, peber og evt. eddike og sukker.

Resten:

Ca. 2 porrer og ½ savoykål skylles og snittes fint og sauteres, gerne i sesamolie.

Lidt sesamfrø rists på en tør pande.

Nogle stykker laks “lukkes” på en pande og sættes i ovnen til de er gennemvarmede.

Serveres sammen med kogte brune ris.

Colombiansk bondemad 

Der er mange fordele ved at være flyttet på landet. Der er også mange ting vi savner inde fra byen. En af dem er Street Food Market på papirøen – det perfekte sted at tage ud og spise med små børn: hurtigt, billigt, og der er plads til at de kan rende rundt og brænde energi af. Hele familiens yndlingsret var “bandeja paisan” fra den colombianske stand: en rigtig dejlig smagfuld “gryderet” med bønner og tomat, serveret med ris, spejlæg, en lille sprød salat (med mangodressing!) og – det syndige elskede element – patacones – bedst beskrevet som pomfritter lavet af platanbananer (altså madbananer, ikke de søde spisebananer vi kender herhjemme, men dem som i smag og konsistens minder mere om kartofler og bruges lige sådan). 

Sidst vi var inde i byen og brugte anledningen til at besøge papirøen (sammen med ti tusind andre mennesker – jeg skal lige love for at stedet er blevet populært – især efter at broen endelig er åbnet) ventede der os en slem skuffelse – de havde taget vores yndlingsret ud af menuen! Den unge fyrs forklaring var at de var gået fra vegetarisk til vegansk menu og derfor ikke længere kunne lave spejlæg, og at de mente der var større efterspørgsel på den der quinoa-burger de havde erstattet bonderetten med. Nå ja, det kan man ligesom ikke argumentere imod, de er der jo for at tjene penge, og hvis folk hellere vil have mærkelige erstatningsvarer frem for autentisk og ærlig mad, så er det deres valg. Vi, som alligevel nu bor for langt væk til at komme der jævnligt, må forsøge os med at lave det selv! 

I første omgang har jeg forsøgt mig med denne veganske version. Den blev hæderlig og tåler bestemt gentagelse, omend der stadig er et stykke vej til den intense tomatsovs som vi husker den fra street food. Den blev serveret enkelt med kogte ris og en simpel guacamole (dvs mosede avokadoer med limesaft, salt og peber). Jeg havde ikke lyst til at begive mig ud i at lave patacones (det er ikke svært, bare omstændigt); jeg havde købt tortilla chips som erstatning men vi konstaterede at retten hang fint sammen uden (og hvorfor synde hvis man kan lade være?). Spejlæg havde jeg glemt – det tager vi nok med næste gang – og gerne også den lille salat hvis vi har ingredienserne. 

Til en god lille gryde bønner i tomat:

200 g sorte eller røde bønner, lagt i blød og kogt møre 

2 små løg, hakket 

5 fed hvidløg, hakket 

En dåse/karton hakkede tomater 

1 tsk stødt spidskommen 

1/2 tsk stødt ingefær 

2 tsk sukker 

Evt lidt grønsagsbouillon eller vand

Salt og peber (og evt lidt chili) 

Evt frisk koriander – enten sauteret sammen med hvidløg eller til at garnere med

Sauter løg til de er gennemsigtige, tilsæt hvidløg og sauter videre et par minutter, tilsæt tomater og bønner og alle krydderier og lad det simre til smagene er “smeltet sammen”. 

Fisk i teriyaki-sovs

Det japanske køkken er virkelig fascinerende – hvordan og hvorfor har en hel nation formået at udvikle en madtradition der på en og samme tid er enkel, delikat, velsmagende og utrolig sund? Japanerne har den højeste levealder i verden, og jeg er sikker på at maden er en stor del af forklaringen. Jeg har desværre ikke været i Japan endnu, så jeg kan nyde forventningens glæde (en skønne dag lykkes det vel at få tid og råd til den grundige tur jeg drømmer om). Jeg synes det er svært at finde gode kogebøger og kogekurser om japansk mad, giv mig endelig et tip hvis du tilfældigvis læser dette og har svaret!

Den bedste bog jeg har fundet indtil videre hedder “Min mors Tokyo køkken“, og selv om forfatteren er lidt for frelst, gad jeg virkelig godt være gæst i hendes mors køkken… Følgende ret er en direkte afskrivning derfra.

Du skal bruge:

4 fiskefileter a 100 g (1-1,5 cm tykke) – e.g. vildlaks, bars, havtaske, hellefylnder, makrel

Til marinaden: bland 2 spsk sake med 4 tsk sojasauce – lad fisken trække 10 min

Til selve teriyaki saucen: bland ½ dl mirin, 2 spsk sojasauce, 1 tsk sukker – rør rundt til sukkeret er opløst (eller snyd genvej med en mild flydende honning eller agavesirop).

Sådan gør du:

Varm olie op i en stor pande, tag fisken op af marinaden, steg fisken i 5 min på skindsiden og 1 min på anden side, læg på et fad og pil skindet af.

Tør fedt af panden, varm panden op, tilsæt teriyaki, bring i kog, lad simre 1 min, tilsæt fisk, hæld sauce over fisken, kog i 1 min, server.

Tilbehør:

Kogte ris, gerne brune (=fuldkorn).

Noget grønt, f.eks. lynstegt grønkål med lidt hvidløg og ingefær, eller dampet spinat, garneret med ristede sesamfrø.

Naomis mor ville sikkert servere mindst 5 andre småretter til, det ville jeg også hvis jeg skulle have fine gæster, men til hverdag udgør disse tre enkle ting et forbløffende afbalanceret og tilfredsstillende måltid.

Ratatouille

Jeg står og skal til at forberede ratatouille til i morgen og finder ud af at jeg helt har glemt hvad det er der skal i og hvad forholdene skal være. Så tænker jeg over hvor længe siden det er jeg har lavet den ret, og hvorfor. Det slår mig at jeg er gået så meget “all in” på ny nordisk mad og begrænset mig til lokale råvarer at ratatouille ikke har været en realistisk mulighed i mange år: det er simpelthen utiópi at finde alle ingerdienserne på en tid fra danske producenter. Det er nu heller ikke så underligt: retten stammer fra sydfrankrig, og selv på en god dansk sommer er der næppe lige så meget sol og varme som på en kedelig forårs/efterårsdag i Provence, så det er ikke så overraskende at man ikke kan skaffe solmodne auberginer, peberfrugter og tomater i vores lille kølig land. Skal man så aldrig have ratatouille? I princippet er svaret i min bog “nej, hvis man vil spise ratatouille til hverdag skal man flytte til varmere egne”. Men så igen. Her allersidt på vinteren, hvor det bliver sværre og sværre at opdrive andet dansk fremstillet grønt end kartofler, og ens supermarked frister med farverige spændstige sager fra syden, så må man godt unde sig en omgang saftig ratatouille. Jeg ved ikke hvor meget smag der bliver i den med de her grøntsager, for selv i Sydeuropa har der været vinter de sidste par måneder, men lidt variation giver det da.

Til en god gryde:

1-2 rødløg

3-5 fed hvidløg

2-3 peberfrugter

1-2 courgetter

1-2 auberginer

1-2 dåser hakkede tomater, drænet for saft (eller friske tomater – hvis du kan skaffe nogen med solmoden smag)

rigeligt olivenolie, salt, peber, evt. lidt balsamico og/eller sukker

hvad man nu har af provencalske krydderurter: timian, rosmarin, basilikum, persille

Snit alle grøntsager groft. Sauter løg i olivenolie til de er godt møre, tilsæt hvidløg og sauter til de også er tilberedte og hæld blandingen i en skål. Sauter peberfrugter i mere olie til de er bløde (endnu bedre: hvis du alligevel har ovnen eller grillen tændt kunne du i stedet grille dem og pille skindet af. Du kan også med fordel grille auberginetern og courgettetern). Hæld løg+hvidløg ned i gryden igen til peberfrugten og tilsæt tomater og lad det simre lidt. Tilsæt courgetter og auberginer og evt. “hårde” krydderurter (timian/rosmarin) og lad det simre ved svag varme i god tid. Tilsæt til sidst de “bløde” krydderurter (basilikum/persille) og smag til med sukker/balsamico.

Lav evt. det hele dagen forinden – ligesom andre simreretter bliver den ikke dårligere af at stå på komfuret til dagen efter hvor den blot skal varmes godt igennem.

Retten kan bruges som en let ret i sig selv med godt brød til, eller sammen med let tilberedt fisk, skaldyr eller æg.

Den evig-grønne tilbehørssalat

En tilbehørssalat er, som navnet antyder, og i modsætning til en måltidssalat, en salat der komplementerer et måltid frem for at udgøre hovedrollen. Denne salat er genial fordi den passer godt til rigtig mange hovedretter – fra fisk over kylling til rødt kød – og samtidig smager den rigtig godt, mætter og er nem at variere efter hvad man kan få fat i. Jeg har sikkert ikke selv fundet på den, men jeg kan ikke længere huske hvor inspirationen kom fra. Her er reglerne til ca. 4 portioner som mindre del af et måltid:

1 salathoved – allerhelst romainesalat eller 2 hjertesalat (som faktisk bare er den inderste del af et romainesalat), evt. hovedsalat, lollo blonda eller lignende (men IKKE iceberg, for guds skyld ikke iceberg) – snittet i grove strimle

½ kålhoved – allerhelst spidskål, evt. hvidkål eller grønkål eller lignende – snittet i MEGET fine strimler

evt. noget mere bladgrønt man lige har ved hånden – f.eks. lidt rucola, havesyre, spinat osv.

evt. en håndfuld af noget sprødt og smagfuldt – f.eks. en fennikel, et bundt radiser eller til nøds en agurk – snittet meget fint

evt. et lille sødt pift – f.eks. lidt blåbær/hindbær/jordbær, eller lidt friske sukkerærter eller friskbælgede grønne ærter (men for guds skyld ikke fra frost – igen, vi vil ikke ende med en 80’er salat her, så hellere undvære det indslag)

en simpel vinegraitte-dressing, dvs.:

ca. 1 del syre – citronsaft, æbleeddike, hvisvinseddike eller en blanding heraf

ca. 3 dele god olivenolie eller rapsolie

en smule dijonsennep

en smule flydende honning eller sirup

salt og peber

pisk dressing sammen, hæld den over resten af ingredienserne, bland sammen og voila, bon appetit :)

Misodip

Der var en gang jeg ret automatisk forbandt ordet dip med noget usundt. Det gør jeg ikke længere. Det er gået op for mig at dip faktisk kan være en “win-win”-løsning: både en sjov måde at få nogle rå grøntsager indenbords og så endda nærende i sig selv. En misodip er et godt eksempel, andre eksempler er en peanuetbutterdip, en tyk tahinidressing, eller min sommeryndling i haven (bestående af rygeost, creme fraiche, citronsaft og en masse friske krydderurter).

Opskriften her har jeg sammensat på baggrund af denne og denne.  Den rækker til flere dage i vores familie (og holder længe på køl).

4 spsk lys miso (fås i de fleste helsekostbutikker)

½-1 spsk tamari eller soya

1-2 spsk citron- eller limesaft

1 spsk revet ingefær

1 spsk mirin – kan erstattes af lidt andet sødt (jeg brugte lidt palmesukker)

1 spsk tahin

lidt styrke – hakket frisk chili hvis man har det i huset, eller f.eks. et nip god cayennepeber

evt. 1-2 spsk ristede sesamfrø

evt. 1 fed hvidløg (presset/revet)

evt. 1 spsk ristet sesamolie

Det hele skal bare blandes sammen og voila – server med nogle sprøde grøntsager, gerne i stave, f.eks. kinaradise, guelrødder, fennikel, selleri, rød peberfrugt, blomkål osv.