Tag Archives: krydret

Marrokansk gulerodsalat

Den oprindelige version består udelukkende af kogte gulerødder og dressing, og serveres som én blandt flere appetizers eller som én blandt flere ledsagende salater til en varm hovedret. Hvis man vælger at tilsætte kikærter og lidt andet så bliver det til en mere selvstændig ret der kan bruges til frokost eller som ledsager til en enkel hovedret.

Til dressing:
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
½-1 tsk spidskommen
½-1 tsk sød paprika
1 knivspids-½ tsk chilli
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk finthakket persille og/eller koriander

Blandt det hele sammen.

I selve salaten:
ca. ½ kg gulerødder i skiver – enten kogte i tykke skiver eller rå i tynde skiver
evt. ca. 300 g kogte kikærter
evt. ca. 100 hele rosiner eller groft hakkede dadler eller abrikoser
evt. lidt groft hakkede mandler eller pistacienødder

Reklamer