Category Archives: SødeSager

Den nye sommertærte, eller “tænk at det kan være så nemt at bage tærte”

Jeg er ikke stor fan a dameblade, de fleste er om muligt endnu mere hjernedræbende end tv, men siden min mor er blevet afhængig af kryds-og-tværs i Hendes Verden har jeg fået en vane med at bladre det igennem. Det er ikke fyldt med modereportager og “skønhedstips” som de mere fashionalbe blade, til gengæld er der flotte fotos af blomster og haver og af og til en inspirerende opskrift eller en hyggeligt idé til håndarbejde. Seneste inspiration der rent faktisk blev sat i værk var en opskrift på en figentærte med pistacienødder, som var så nem og lækker at den, med behørig variation, blev gentaget. hele tre gange inden for to uger. Hermed er en ny klassiker i sommerkøkkenet født!

Det er så siden gået op for mig at jeg alligevel ikke læser så mange madblogs, for jeg har åbenbart overset en trend med de her flade tærter, som passer så godt ind i den “rustikke” (ny-nordiske) trend. Men bedre sent end aldrig – udover det trendy look har denne måde at bage tærte på nemlig den store fordel at være så meget nemmere og hurtigere end når man skal bakse en tærtedej ned i et tærtefad (som skal smøres inden og gøre rent efter). Lige nu kan jeg slet ikke se nogen grund til nogen sinde at vende tilbage til besværlig-tærten, men mon ikke tiderne vender tilbage i dens favør en gang i fremtiden  :)

Til dejen:

125 g blødt smør

75 g flormelis (rørsukker fungerer også fint, man kan nok også skære lidt ned på det)

1 nip salt

250 g hvedemel (speltmel fungerer også fint, jeg har endnu til gode at prøve med lidt fuldkornsmel)

1 æg

(overvejer en gang at prøve denne dej med flødeost i: http://www.apt2bbakingco.com/home/the-easiest-pie-crust-ever)

Til fyldet:

50 g blødt smør

50 g mandelmel (jeg laver det helst selv, dvs. smutter og maler en håndfuld mandler, men da vi var i sommerhus uden passende udstyr til den slags fandt jeg heldigvis en pose med mandelmel, som så siden er kommet på køl – pas på den slags, det bliver hurtigt harskt)

50 g sukker

frisk sommerfrugt: figner, nektariner, ferskener, blommer – i skiver/både, til det dækker godt men der er stadig lidt mellemrum mellem stykkerne (jeg har stadig til gode at prøve med bær, her skal man måske udelade mandelmelblandingen, og måske fungerer det her også med æbler eller pærer, det må snart komme an på en prøve)

evt. lidt hakkede pistacienødder eller mandler som drys for oven (jeg har faktisk ikke selv brugt det endnu, synes det virker overflødigt)

Fremgang:

Pisk smør og sukker sammen med salt. Tilsæt mel og pisk igen. Pisk ægget i en lille fordybning og saml dejen, tilføj evt. lidt koldt vand hvis den ikke er blød nok. Lad dejen hvile på køl 30 minutter (eller rul den ud med det samme og sæt den i fryseren når den er fyldt i ca. 15 minutter, derfra direkte i ovnen).

Pisk smør med mandelmel og sukker. Skyl og skær frugten.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rustik cirkel. Læg på en bageplade med bagepapir. Smør mandelmassen ud og fordel frugt ovenpå. Fold kanterne let op over fyldet.

Bag ved 180 graders varmluft i 20-25 minutter.

Server som den er, eller med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Citrontærte

En citrontærte er en lækker forfriskende sag sådan sidst på vinteren, efter alle de tunge julesager og inden de første rabarber. Sjovt nok så står ingen opskrift på citrontærte i nogen af mine mange kogebøger (det er måske en nymodens idé?), så jeg havde kun nettet til rådighed. Og her herskede en stor forvirring: ikke to opskrifter var ens (hvis man ser bort fra alle dem der tydeligvis er kopieret fra en anden kilde). Tærten består af tre dele: en mørdejsbund, en citroncreme og et marengslåg, så langt så godt, men forholdene i mørdejen varierer, nogle citroncreme indeholder fløde mens andre indeholder maizena, og nogle laver almindelig marengs mens andre laver italiensk marengs eller kogt marens. Hvad skal man så vælge at følge?

Den første opskrift jeg prøvede (sammen med “kageklbben”) var denne, hvor Katrine Klinken tilsætter mandler til mørdejen, putter fløde i citroncremen (ligesom brødrene Price gør) og laver en meget besværlig form for marengs. Den blev såmen meget lækker, men cremen havde ikke den samme konsistens og syrlighed som vi ønskede. Jeg spurgte min veninde fra Mallorca hvad der er i hendes citrontærte (hvor vi godt kan lide citroncremen men ikke er så glade for den filodej hun bruger som bund – det er dejlig nemt men den bliver lidt for hård). Det viser sig at der er maizena i den, ligesom i de fleste af de fransksprogede opskrifter på nettet som f.eks. denne (og som i de fleste britiske – hvor kom den idé med at putte fløde i de danske opskrifter? Jeg mistænker Arla for at være involveret…). Mht marengsen er jeg blevet enig med mig selv om at vælge den gyldne mellemvej: en “italiensk” marengs, dvs. en hvor man hælder sukkersirup i æggehviderne: det er lidt mere besværligt end en helt alimndelig marengs med sukker, men holder formen bedre, uden at være ligeså omstændigt som den “kogte” marengs. Mht mørdejen synes jeg egentlig at Katrines opgradering med mandelmel var en god ide (som også bekræftes af nogle af de fransksprogede opskrifter), så det vil jeg anbefale hvis man har nogle gode mandler og et redskab til at male dem med (jeg tror at man skal holde sig fra at købe poser med mandelmel, det bliver for hurtigt harsk).

Mørdejsbund:

200 g mel (gerne spelt) eller en blanding af mel og mandelmel (max halv mandel)

50 g sukker

evt. lidt vaniljekorn

100 g koldt smør

2 æggeblommer (gem hviderne til marengs)

Lav en “ring” af mel og sukker på bordet, hæld æggeblommerne ud i midten, “bank” lidt i smørret og smulder det ned til æggene, bland det hele sammen med hænderne fra midten og ud af, ælt til sidst sammen til det bliver blødt og ensartet men uden at det bliver varmt. Saml til en kogle som pakkes i film og sættes i køleskabet i min ½ time (gerne til dagen efter).

Sæt ovnen til 220 grader. Rul dejen ud (drysset lidt mel på undervejs og drej og vend ofte), løft den op i en tærteform og pres den ind til siderne, skær overflødig dej af så den ikke hænger ud over formen, prik med en gaffel i bunden. Læg bagepapir i og fyld op med bønner. Bag ved 220 grader i 10 minutter, skru ned til 190 grader, tag bagepapir og bønner ud og bag yderligere 15 minutter. Lad den køle lidt af inden der kommer creme i.

Citroncreme:

2 dl saft – afhængig af “dagformen” og størrelsen skal man bruge 4-6 citroner til det

2 dl vand

200 g sukker

50 g smør

30 g maizena

3 hele æg

Det hele hældes op i en kasserolle og opvarmes over middelvarme mens der konstant røres med et piskeris (det brænder meget let på) indtil det får en god cremet konsistens. Sluk for varmen og bliv ved med at røre lidt. Hæld over bunden.

Nu kan man faktisk stoppe og lade kagen køle ned og så spise den – men det klæder den gævaldigt at få en lag marengs ovenpå.

Marengslåg:

2 æggehvider

100 g sukker

Hvis det skal gå hurtigt – og kagen skal spises samme dag – kan man blot piske æggehvider stive og tilsætte sukker og piske videre til det bliver blankt. Skal marengsen holde formen bedre skal man lave sirop af sit sukker – kog det op i en kasserolle med ca. 3/4 dl vand til det er 115-120 grader varmt, hæld det på de piskede hvider i en tynd stråle mens du pisker videre, og fortæst med at piske til skummet er kølet ned – ca. 5 minutter.

Spred marengsen ud på kagen – brug gerne en rigtig tyl og lav små toppe – når du har været igennem alt det besvær for at nå så langt så er det den sidste lille detalje der gør at kagen bliver lige så smuk som den smager :) Sæt kagen i ovnen under grillen og hold godt øje med at du giver marengstoppenen et gyldent skær og ikke ender med at branke dem!

“Eton mess” – ny yndlingsdessert i sommerhuset

Jordbær er fantastiske. Det er hindbær også. Jeg forsøger at spise nogle hver eneste dag i sæsonen. Jeg spiser dem mest bare som de er, eller med mælk/fløde/creme fraiche. Men en gang i mellem får jeg lyst til at gøre lidt mere ud af det. En oplagt mulighed er at lave en tærtebund, fylde den med vaniljekagecreme, og hælde bær på. En anden god mulighed er at bage nogle lagkagebunde og samle dem med råmarinerede bær og flødeskum. Men en aften i sommerhuset fik jeg lyst til at prøve noget nyt, og bladrede i en Jamie Oliverbog, hvor jeg faldt over opskriften på såkaldt “Eton mess“. Det skulle ifølge teksten være en “klassiker”, men jeg havde altså aldrig hørt om den før. Den minder lidt om en Pavlova, og er sikkert også beslægtet med den, men har altså ikke formået at bygge sig det samme ry uden for hjemlandet. Konceptet er meget simpelt, og minder meget om den danske “trifli”, men er så alligevel sit eget. I mine øjne ligger forskellen fra trifli i den hjemmelavede marengs, der i modsætning til de makroner man normalt bruger i en trifli, er meget mere luftig og lidt sej inden (hvor makroner i den danske variant er sprøde på grænsen til den hårde). Og så har jeg oftest fået trifli på frugt der er kogt til kompot, hvor denne dessert klæder helt frisk frugt. Her kommer altså opskriften, men pas på: du risikerer at blive afhængig :)

Til marengs:

4 æggehvider i stuetemperatur (jeg vil til hver en tid foretrække at bruge hele økologiske æg og glemme alt om salmonella, men hvis du får mareridt vare ved tanken må du nok hellere købe de der pastueriserede plastikæg)

200 g sukker

pisk æggehviderne stive (sørg for at alle redskaber er über-rene, så får du bedst resultat). Tilsæt sukker og en knivspids salt og pisk videre ind til sukkeret er helt opløst – 7-10 minutter. Smid massen i en pose, klip et hul, og lav nogle medium-store kys på en bageplade med bagepapir. Bag ved ca. 130 grader i ca. en time.

Resten:

brug ca. 500 g jordbær eller hindbær eller en blanding. rens/skyl og evt. halvér. Læg ca. halvdelen i “blød” med lidt sukker og evt. et skvæt rigtig god balsamico. når det har suget sukkeret op så mos det let med en gaffel.

pisk ca. en kvart fløde til skum, evt. med lidt vaniljesukker/vaniljekorn+sukker.

smuldr marengsen groft og læg alting sammen i en stor skål eller i portionsskåle – det skal ikke ligge fint i lag men bare hulter til bulter – det hedder ikke “mess” for ingenting… drys evt. med lidt grofthakkede ristede mandler/hasselnødder/chokolade.

Mirabellesyltetøj

Det her er næsten en ikke-opskrift, så enkel den er, men snarere en opfordring: hvis du endnu ikke har prøvet at stå foran et mirabelletræ der bugner af moden frugt, og fylde alt hvad du har med dig af poser og spande med frugt uden at man overhovedet kan se det på træet, samtidig med at ca. hver tredje frugt ryger i munden, så har du en oplevelse til gode. Nogle år er bedre mirabelle- (og blomme-) år end andre, jeg har endnu ikke helt gennemskuet hvilke vejrfænomener der styrer det, men i år er et af de år hvor man ikke forstår hvordan grenen på træerne ikke knækker over af alt den frugt, og det er lige nu at den er perfekt moden.
Det skal lige nævnes at der meget stor forskel på mirabelletræer: nogle giver frygtelig melede frugter, nogle er sindsyg sure og andre er blot smagsløse, nogle er så små at man giver op at udstene dem, men så er der altså også dem der er langt mere søde og aromatiske end de bedste blommer man kan opdrive i forretningerne, og det er selvfølgelig dem man skal gå efter.
Vi laver to slags marmelade på mirabeller: en almindelig hurtigt version som ofte får en fantastisk pink farve, og en langtidskogt som bliver næsten helt sort. Den sidste er inspireret af en traditionel polsk opskrift, hvor man slet ikke tilsætter sukker men simpelthen koger marmeladen så langt ind at den når en god sødme samtidig med at den får en særlig karameliseret smag. Jeg har endnu ikke fundet mirabeller der var søde nok til at lave det nummer – lige meget hvor langt jeg koger dem ind så synes jeg stadig der mangler sukker – så jeg snyder altså lidt med tilsat sukker, men får ikke desto mindre en dejlig mørk og intens smag.
I begge tilfælde anbefaler jeg at udstene mirabellerne på forhånd. Camilla Plum skriver at man lige så godt kan koge dem op som de er, og så stå og fiske stenene op af gryden, men det synes jeg er noget værre nassearbejde, og man får aldrig fat i dem alle sammen. Udstener man fra start kan man også nemmere gøre det til en social ting – sidde sammen og udstene mirabeller er ikke nogen dum måde at fordrive en sensommeraften på.

Opskrift – alm. mirabellesyltetøj
Læg mirabellerne i en gryde sammen med sukker der svarer til ca. halvdelen af frugtens vægt. Lad det stå og råsylte lidt hvis du har tid, eller tænd op med det samme på medium-lavt blus. Lad det simre lidt efter det er kommet op i kog, og skum den værste skum bort. Tilsæt evt. lidt vanilje eller en anden smagsgiver og smag til om der skal mere sukker til. Held på glas*.

Opskrift – Povidl (indkogt mirabellesyltetøj)
Kog op som for oven, og skru derefter ned på det midnste blus du har – eller sæt gryden i ovnen, og lad det simre 6-8 timer. Pas på det ikke brænder på. Det skal blive meget mørkt og intenst i smagen. Hvis det bliver meget tykt i konsistensen kan man evt. fortynde med lidt vand. Hæld på glas*.

* Jeg skolder mine syltetøjsglas og låg med kogende vand (lad dem stå med vand i i et par minutter og hæld det fra vha en tang), og sørger for at fylde dem helt op til renden. På den måde har man dræbt alle bakterier og sikret at der er minimalt med luft tilbage i glasset. Det er dog vigtigt at det man hælder i stadig er meget varmt, det går ikke at lade det stå og blive lunkent inden det kommer på glas. Jeg tror at jeg har haft måske 1 ud af 200 glas over tidens løb der er blevet dårlige med den metode, og den risiko vil jeg gerne tage med for til gengæld at være fri for eftersmagen af atamon.

Min barndoms brownies

Sådan bagte min mor brownies, og ligesom resten af hendes kager var den berømt blandt familiens venner. Jeg har senere lært at “rigtige” brownies er bagt med rigtig chokolade og er meget mere tætte og bløde. Men nogle gange må man godt holde fast i det man er vokset op med, som jo er autentisk på sin egen måde…

1 dl kakaopulver

2 dl sukker

1 tsk vaniljesukker

200 g smeltet smør

4 æg

2½ dl mel

1 tsk bagepulver

2 dl valnødder

Bland kakaopulver, sukker og vaniljesukker og rør det sammen med det smeltede smør. Pisk æggene i et ad gangen. Fold forsigtigt mel+bagepulver i, og rør til sidste forsigtigt valnødderne i. Hæld over i en lille bradepande. Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Cheesecake

At bruge ost i kager er en (nærmest) urgammel tradition rundt om i verden, og det har altid undret mig at man får det så sjældent i Danmark – udover på cheesy (hihi) caféer hvor man kan vælge mellem cheesecake, gulerodskage og chokoladekage af lige middelmådig kvalitet og friskhed. I Israel derimod er der stor tradition for ostekager af mange forskellige slags, hvor de tre mest udbredte er: 1. den cremede kage bestående af et lag krummer, et lag meget cremet ostemasse, og et lag frugtgelé, 2. én der minder meget om men er mere tør og skrøbelig i konsistensen og lavet på kvark frem for flødeost (og uden frugt på), og så 3. en ubagt ostejage, som egentlig er en slags fromage på sandkage, og som er særlig lækker på en varm sommerdag. Jeg kan lide alle tre slags, og kunne også finde ud af at lave dem da jeg boede i Israel, men jeg har haft nogle uheldige oplevelser når jeg har prøvet at lave dem her i Danmark fordi jeg ikke kunne finde de samme ingredienser og valgte erstatningsvarer der ikke fungerede optimalt.

Forleden fik min kone dog en uhelbredelig lyst til cheesecake, af den ubagte slags, og jeg kastede mig over at researche opskrifter på dansk. Jeg fandt ikke nogen opskrift på ubagt (fromage-style) cheesecake som jeg syntes virkede lovende, til gengæld fandt jeg en del indlæg der handlede om “den helt rigtige New-York style cheesecake” (se f.eks. her). Jeg fik en fornemmelse af at selv om den bliver bagt så får denne kage den der cremede og friske konsistens som konen sukkede efter, og trods hendes (sunde) skepsis valgte jeg at afprøve den. Og det lykkedes ud over al forventning! Både konen og min mor, som selv er en mesterbager og sjældent lader sig imponere af mine bedrifter i køkkenet, medgav at det var en uovertruffen cheesecake. Ta-da! Den er tilmed også meget overkommelig at lave, så den er hermed tilføjet til samlingen over tidsløse pålidelige opskrifter på trods af en meget kort historik i familien…

Den opskrift jeg valgte at følge blev denne af den amerikanske husmoderguru Martha Stewart, som også kan ses oversat til dansk her (der er dog sprunget over hvor gærdet er lavest ved at beholde de amerikanske cup-enheder). Jeg kunne dog ikke overskue at købe – og fortære – et helt kilo flødeost, 2 pakker var hvad min samvittighed rakte til (man kan jo ikke opdrive økologisk flødeost! og al den kasein!), og da jeg ikke ville lade en sjat creme fraiche stå tilbage i bægeret til ukendt fremtid blev der også justeret på forholdet mellem ost og creme fraiche. Det var en kalkuleret risiko, og det holdt, men kagen bliver med sikkerhed også god med den halve mængde creme fraiche eller den dobbelte mængde flødeost.

Den store øjeåbner for mig var at kagen skal bages i vandbad. Tro det eller ej, det gør en kæmpe forskel. Min mor har i årevis bagt en cheesecake efter en opskrift som kalder på præcis de samme ingredienser men hvor den bare bages almindeligt, og konsistensen bliver helt anderledes (mere tør og mindre cremet). Så du må endelig ikke forsøge at forsimple fremgangsmåden ved at sløjfe vandbadet.

Så er der det med “topping”. Nogle mener det skal være creme fraiche med vanilje, andre mener at det skal være frugt i gelé. Begge dele smager jo godt. Jeg vil helst have frugt fordi jeg synes at det frisker kagen lidt op (selv de største fans af cheesecake må vel medgive at det bliver lidt tungt med al den fløde), men jeg er ikke så glad for gelé – hverken når det kommer til at spise det eller til at lave det (en af mine største køkkenkatastrofer involverer mislykket husblas-geléring). Så jeg gik efter den nemme og meget sommerlige løsning med råsyltede bær. Hvis jeg laver kagen igen på et tidspunkt hvor der ikke er friske bær vil jeg nok koge nogle frosne bær op med sukker og jævne med maizena, eller måske bare hælde et glas godt syltetøj over. To be continued.

Her kommer den endelig:

bund

ca. en halv pakke digestive kiks – kan sikkert erstattes af andre kiks med noget groft mel i

50-75 g smeltet smør

½ dl sukker

knus kiksene, bland med smør og sukker, pres det godt ned i en springbageform så det danner en bund

bag ved 190 grader i 12 minutter.

ostecreme

400 g flødeost, dvs. 2 pakker, evt. mere (se kommentar ovenfor)

knap 2 dl sukker

evt. lidt skal og saft af citron eller lime, evt. også lidt vanilje

2 hele æg

250 g creme fraiche, dvs. 1 bæger, evt. mindre

rør ingredienserne sammen en ad gangen efter rækkefølgen foroven (med en elpisker, men pisk ikke mere end nødvendigt)

hæld massen ud over kiksebunden og beklæd formen med alufolie udvendigt for at sikre at der ikke trænger vand ind

sæt formen i en dyb ovnplade og hæld kogende vand så det når mindst halvvejs op ad ostemassen

bag ved 160 grader i ca. en time – ostemassen skal gerne bævre lidt i midten endnu, det sætter sig mens den står og samler sig.

lad det køle af først i ovnen ca. 1 time og sæt derefter i køleskabet i mindst 8 timer.

topping

bland nogle friske bær med lidt sukker og lad det trække på køl, hæld lidt over hver portion kage når den serveres. eller måske bare friske blåbær til? eller godt syltetøj. Mangopure lyder også lækkert…

Pandekager

Pandekager er, som navnet indikerer, kager som er bagt på en pande, hvilket gør dem til en helt anden kategori af kager end dem der er bagt i ovn. En varmekilde som man kan bruge til at varme en pande med har igennem historien været meget mere udbredt i almindelige hjem end en ovn man kan bage i, og derfor kan man sige at pandekager er mere “oprindelig” kager end det vi i dag normalt forbinder med ordet kager.
Der findes mange forskellige typer og opskrifter på pandekager, hvor de forskellige parametre bliver varieret. Selv er jeg vokset op med to typer: de danske, som er tynde pandekager der ligner de franske crêpes, og de amerikanske, som er tykke og luftige. De danske lavede min mor derhjemme, og vi spiste dem med sukker eller syltetøj, nogle gange som dekadent aftensmad. De amerikanske spiste vi på The Pancake House, hvor de blev serveret som en stak på minimum 3 stykker, med en klat smør på toppen og en flaske syntetisk maplesirup ved siden af. Jeg ved ikke helt hvad det er de gjord for at få dem som tykke og luftige, jeg er bange for at det er noget kemiske de gør ved melet, det er i hvert fald umuligt at efterligne derhjemme, så jeg bliver altid lidt skuffet når jeg prøver at lave dem selv. Men hvis det lykkes mig at glemme de ægte amerikanske versioner og fokusere på de små brunchpandekager man herhjemme kalder for amerikanske, så er det nemt nok at fremstille noget der dur, og når man hælder maplesirup over så kan det næsten ikke gå galt.
Danske pandekager
Følgende grundopskrift på pandekager (crêpes) er fra Den Klassiske Køkkenskole af Anne Willan, Gads Forlag (en af vores trofaste opslagsopskriftsbøger). Hvor mange det bliver til afhænger af hvor stor en pande du bruger… jeg vil sige det rækker til to sultne mennesker som usundt hovedmåltid eller til fire-otte mennesker som dessert.
125 g mel – hvis man går efter barndommens pandekager skal man bruge “helt almindeligt” hvedemel, men der er rig mulighed for at variere: i pandekager, i modsætning til brød, er man ikke interesseret i glutentråde, derfor behøver man ikke at bruge hvedemel hvis styrke er dens “bageevne”, dvs. indhold af gluten. Man kan sagtens bruge meltyper med lavt glutenindhold som spelt, og endda helt uden gluten, som boghvede (hvis navn som bekendt er misvisende, da den ikke er i familie med hvede, den er slet ikke en art af korn). Man skal dog være påpasselig med at bruge for groft sigtet mel, dvs. “fuldkorn” – kommer der for mange skaldele i så får man savsmuld konsistens. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde boghvedemel som er finere sigtet, så jeg anbefaler at bruge det som max halvdelen af melmænden og supplere op med hvedemel
1/4 tsk salt
2 spsk sukker (hvis det ikke skal blive madpandekager)
3 æg
ca. 2½ dl mælk – erstat evt. noget af det med øl (ikke for bitter, dvs. uden for meget humle i) – det giver mere smag og lidt sprødhed i kanterne
75 g smør, smeltet og klaret – dvs. hældt forsigtigt over i en skål så det hvide snask (vallen) bliver tilbage i gryden (så brænder smørret ikke så nemt når man steger i det)evt. noget aroma – lidt vanilje eller kardemmome, måske lidt citron- eller limeskal
– sigt melet i en skål sammen med salt og sukker, lav en fordybning, slå æggene ud heri og pisk dem sammen
– tilsæt lidt af mælken i æggene og pisk melet ind i væskedelen lidt ad gangen indtil det hele bliver en jævn blød pasta
– fortynd dejen med mere væske til den får den rette konsistens (tykkere end kærnemælk men meget tyndere end A38)
– tilsæt halvdelen af smøret og evt. aroma
– nu skal dejen helst stå og hvile i ca. ½ time – det gør at melet suger væske til sig, og det gør at pandekagerne ikke bliver tørre – men hvis de skal spises med det samme gør det ikke den store forskel, så har du travlt kan du godt springe ventetiden over
– steg ved varme som er lidt over middel – det er ret vigtigt at ramme den rigtige temperatur, ligesom det er altafgørende at man kan ramme den rigtige tykkelse, og her er der ikke andet at gøre end at øve sig, heldigvis bliver de mislykkede pandekager sjældent så dårlige at kokken ikke kan spise dem under arbejdet :)
Amerikanske pandekager
I bind og grund er ingredienserne de samme som for de danske, med den store forskel at man laver dejen mere tyktflydende og tilsætter bagepulver, og på den måde bliver de tykke og luftige. Som sagt er det umuligt at lave dem lige så luftige herhjemem som de originale, hvilket jeg er ret sikker på har noget at gøre med noget industriel melbehandling de kører der over. Hvis man vil have dem ekstra tykke og luftige kan man putte piskede æggehvider i, men det er nu lidt for omstændigt efter min mening.

Denne opskrift er fra Martha Stewart.

4 dl mel

knap 3 tsk bagepulver

1 spsk sukker

1 tsk salt

1 stort æg

lidt over 3 dl mælk

50 g smør, smeltet og klaret – dvs. hældt forsigtigt over i en skål så det hvide snask (vallen) bliver tilbage i gryden (så brænder smørret ikke så nemt når man steger i det)

evt. en banan i skiver, friske/optøede blåbær, eller anden saftig og sød frugt i passende størrelse (en dag vil jeg prøve med syltede kirsebær)

Bland de tørre ingredienser i en skål, lav en fordybning i midten, hæld æg, det meste af det smeltede smør og det meste af mælken heri, brug et piskeris til at blande først de våde ingredienser sammen og gradvist mere og mere mel ind, til du har en jævn og meget tyktflydende masse; justér konsistensen med mælk, men undgå at piske mere end nødvendigt. Stil på køl i ca. ti minutter til det begynder at boble.

Tag en stor pande og varm den godt op, hæld lidt af det smeltede smør på, og hæld klatter af dejen på så de flyder ud i den størrelse du gerne vil have dem, (ca. en halv deciliter er passende), og hæld evt. frugt på nu; når pandekagerne er fulde af luftbobler og er lidt tørre i kanterne vendes de og steges færdige på den anden side.

Vil man spise dem som de gør på amerikanske “Diners” skal man servere dem med ekstra (koldt) smør og masser af maplesirup, det er ægte smovs så man slikker tallerken og skammer sig :) Man kan også vælge få det hele til at virke lidt mindre syndigt ved at servere med frisk frugt og yoghurt…