Tag Archives: dip

Misodip

Der var en gang jeg ret automatisk forbandt ordet dip med noget usundt. Det gør jeg ikke længere. Det er gået op for mig at dip faktisk kan være en “win-win”-løsning: både en sjov måde at få nogle rå grøntsager indenbords og så endda nærende i sig selv. En misodip er et godt eksempel, andre eksempler er en peanuetbutterdip, en tyk tahinidressing, eller min sommeryndling i haven (bestående af rygeost, creme fraiche, citronsaft og en masse friske krydderurter).

Opskriften her har jeg sammensat på baggrund af denne og denne.  Den rækker til flere dage i vores familie (og holder længe på køl).

4 spsk lys miso (fås i de fleste helsekostbutikker)

½-1 spsk tamari eller soya

1-2 spsk citron- eller limesaft

1 spsk revet ingefær

1 spsk mirin – kan erstattes af lidt andet sødt (jeg brugte lidt palmesukker)

1 spsk tahin

lidt styrke – hakket frisk chili hvis man har det i huset, eller f.eks. et nip god cayennepeber

evt. 1-2 spsk ristede sesamfrø

evt. 1 fed hvidløg (presset/revet)

evt. 1 spsk ristet sesamolie

Det hele skal bare blandes sammen og voila – server med nogle sprøde grøntsager, gerne i stave, f.eks. kinaradise, guelrødder, fennikel, selleri, rød peberfrugt, blomkål osv.