Panforte

Jeg smagte panforte for første gang da en veninde havde det med som en lille forkælelse da hun var på besøg en kold december aften. Jeg havde aldrig hørt om det eller set det før – det indgik på ingen måde i mit repertoir af julegodter, men jeg blev forelsket med det samme og lige siden har den stået ret højt oppe på listen over ting man “skal” lave op til jul. Hendes version var med chokolade og tranebær, meget lækkert, men jeg læste mig frem til nogle mere “traditionelle” versioner som jeg synes bedre om. Inspireret af blandt andet den gode gamle Camilla Plum er jeg endt med denne version:

Ingredienser til en stor bradepande:

500 g nødder, en eller flere slags: mandler, hasselnødder, pinjekerner, usaltede pistacier osv

500 g tørret frugt, en eller flere slags: mørke og lyse rosiner, abrikoser, dadler osv

250 g sukker

250 g honning

200 g sigtet mel

krydderier: ½ tsk muskat/muskatblomme, 1 tsk koriander, 1 tsk hvid peber

friskrevet skal af citrusfrugt, en eller flere slags: citron, applesin, klementin, lime

Fremgangsmåde:

Rist nødderne i ovn ved 150 grader til de dufter.

Sæt honning og sukker over i en gryde og lad det smelte sammen.

Hak evt de større tørrede frugter og bland med nødderne i en stor varmefast skål.

Tilsæt mel og krydderier og rør sammen.

Hæld sukker+honning over og rør det hele sammen – det kan godt blive svært fordi sukkeret stivner når det bliver kølet af ved berøring med de køligere ingredienser! Arbejd så hurtigt som muligt og spred det ud på bagepladen/bradepanden som er foret med bagepapir. Brug evt. et andet stykke bagepapir til at mase med ovenfra så den bliver nogen lunde jævnt flad (ca. 1-1½ cm tyk).

Bag ved 150 grader i ca 30 minutter. Den må godt blive godt mørk på overfladen.

Når det er kølet af tager man den ud af formen, drysser gavmildt med flormelis og skærer ud i tynde skiver. Kan opbevares i et tætsluttende bøtte i flere uger. Pak nogle stykker i en celofanpose og forær lidt december-forkælelse til en der fortjener det…

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.