En dejlig nem opskrift på en dejligt rugbrød som min nabo har lært mig (og mange andre) at bage. Tak! Mængden rækker til 2 store brød.
0,5 l øl
1,4 l vand
1 dl surdej
3 spsk salt
1000 g rugmel
500 g rugkerner
500 g hvedemel
400 g frø og kerner efter smag og behag (hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø osv.)
Det hele røres rundt i en stor skål / gryde (10 l) og står i 24 timer ved stuetemperatur.
Hæld over i to brødforme og lad stå i 1 time, prik huller i.
Bag ved 100 grader i 1 time, skru op til 160 grader og bag videre i 1 time og 45 minutter.
Lad køle af i formen 10-20 minutter og derefter på en rist dækket med et klæde.