Blåbærmuffins

Jeg er ikke den store fan af muffins, men ligesom andre folkekære sager er der som regel en god grund til at de blev populære, inden masseproduktion gik hen og gjorde dem til trist konsumvare (jf citronmåne, vanillekranse mm). Jeg tror at en af muffins’ fordele ligger i at det er en god måde at pakke en masse bær ned i en fristende lille transportabel pakke. Her er en opskrift på nogle simple, ikke så søde muffins spækket med blåbær, som er gået hen og blevet min “go-to” opskrift når jeg skal lave noget lækkert i en fart til at tage med. Den er let modifceret version af Smitten Kitchen’s.

Til ca 10 muffins:

75 g smeltet smør

100 g sukker

2 æg

2 dl yoghurt, ymer, eller creme fraiche eller andet syrnet mælkeprodukt (man kan måske også bruge mælk hvis det er det eneste man har i køleskabet)

Evt: lidt revet citronskal, lidt vaniljepulver/ vaniljekorn/ vaniljesukker, eller kardemomme, eller koriander og muskatnød

220 g mel

2 tsk bagepulver

En knivspids salt

200-250 g blåbær

Evt lidt ekstra sukker til at strø ovenpå

Fremgang:

Start med at tage blårbær ud af fryseren hvis du bruger frosne, smelt smøret og varm ovnen op til 180 grader.

Pisk æg og sukker (med håndkraft).

Tilsæt yoghurt og evt smagsgivere og pisk videre.

Tilsæt mel og bagepulver og pisk videre.

Tilsæt smeltet smør og pisk videre.

Tilsæt bærrene og rør med en dejskraber.

Held dejen i formen(ne).

Tag evt en spiseske og strø lidt sukker på hver, det giver et let knasende “låg”.

Bag ca 25-35 minutter (afhængig af hvor kolde/frosne dine bær var!).

Reklamer

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s