Mirabellesyltetøj

Det her er næsten en ikke-opskrift, så enkel den er, men snarere en opfordring: hvis du endnu ikke har prøvet at stå foran et mirabelletræ der bugner af moden frugt, og fylde alt hvad du har med dig af poser og spande med frugt uden at man overhovedet kan se det på træet, samtidig med at ca. hver tredje frugt ryger i munden, så har du en oplevelse til gode. Nogle år er bedre mirabelle- (og blomme-) år end andre, jeg har endnu ikke helt gennemskuet hvilke vejrfænomener der styrer det, men i år er et af de år hvor man ikke forstår hvordan grenen på træerne ikke knækker over af alt den frugt, og det er lige nu at den er perfekt moden.
Det skal lige nævnes at der meget stor forskel på mirabelletræer: nogle giver frygtelig melede frugter, nogle er sindsyg sure og andre er blot smagsløse, nogle er så små at man giver op at udstene dem, men så er der altså også dem der er langt mere søde og aromatiske end de bedste blommer man kan opdrive i forretningerne, og det er selvfølgelig dem man skal gå efter.
Vi laver to slags marmelade på mirabeller: en almindelig hurtigt version som ofte får en fantastisk pink farve, og en langtidskogt som bliver næsten helt sort. Den sidste er inspireret af en traditionel polsk opskrift, hvor man slet ikke tilsætter sukker men simpelthen koger marmeladen så langt ind at den når en god sødme samtidig med at den får en særlig karameliseret smag. Jeg har endnu ikke fundet mirabeller der var søde nok til at lave det nummer – lige meget hvor langt jeg koger dem ind så synes jeg stadig der mangler sukker – så jeg snyder altså lidt med tilsat sukker, men får ikke desto mindre en dejlig mørk og intens smag.
I begge tilfælde anbefaler jeg at udstene mirabellerne på forhånd. Camilla Plum skriver at man lige så godt kan koge dem op som de er, og så stå og fiske stenene op af gryden, men det synes jeg er noget værre nassearbejde, og man får aldrig fat i dem alle sammen. Udstener man fra start kan man også nemmere gøre det til en social ting – sidde sammen og udstene mirabeller er ikke nogen dum måde at fordrive en sensommeraften på.

Opskrift – alm. mirabellesyltetøj
Læg mirabellerne i en gryde sammen med sukker der svarer til ca. halvdelen af frugtens vægt. Lad det stå og råsylte lidt hvis du har tid, eller tænd op med det samme på medium-lavt blus. Lad det simre lidt efter det er kommet op i kog, og skum den værste skum bort. Tilsæt evt. lidt vanilje eller en anden smagsgiver og smag til om der skal mere sukker til. Held på glas*.

Opskrift – Povidl (indkogt mirabellesyltetøj)
Kog op som for oven, og skru derefter ned på det midnste blus du har – eller sæt gryden i ovnen, og lad det simre 6-8 timer. Pas på det ikke brænder på. Det skal blive meget mørkt og intenst i smagen. Hvis det bliver meget tykt i konsistensen kan man evt. fortynde med lidt vand. Hæld på glas*.

* Jeg skolder mine syltetøjsglas og låg med kogende vand (lad dem stå med vand i i et par minutter og hæld det fra vha en tang), og sørger for at fylde dem helt op til renden. På den måde har man dræbt alle bakterier og sikret at der er minimalt med luft tilbage i glasset. Det er dog vigtigt at det man hælder i stadig er meget varmt, det går ikke at lade det stå og blive lunkent inden det kommer på glas. Jeg tror at jeg har haft måske 1 ud af 200 glas over tidens løb der er blevet dårlige med den metode, og den risiko vil jeg gerne tage med for til gengæld at være fri for eftersmagen af atamon.

Advertisements

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s