Kinesisk wok med danske ingredienser

Jeg elsker kinesisk mad – når det er ordentligt lavet, selvfølgelig. Det er en skam at de fleste kinesiske restauranter i Danmark er af den type der serverer billig mad af dårlige råvarer. Det kinesiske køkken kan være utrolig raffineret og rummer store variationer – hvilket jo ikke kan være nogen overraskelse når man ser på hvor stort landet er. Jeg skal på ingen måde påstå at kender mere end toppen af isbjerget når det kommer til kinesisk madlavning, og ville meget lære mere om det. Indtil jeg får tid til det kan jeg holde mig til denne ret, som i al sin beskedenhed har mange fordele: den er simpel og hurtig at lave, har en masse smag og saft og kraft, og ingredienserne består hovedsageligt af råvarer som kan købes lokalt og økologisk det meste af året- ren “win-win” – især om vinteren.

“Hemmeligheden” i at få en særlige kinesiske smag frem er kombinationen af frisk ingefær, hvidløg, chili og soja. Mere skal der ikke til! Da jeg rejste rundt i Kina tilbage i 1999 havde jeg aldrig før set en frisk ingefær – i dag kan man købe dem overalt, endog i discountsupermarkeder, så det er bare om at lære at bruge denne dejlige aromatiske og skarpe rod. Jovist skal den importeres ret langvejs fra, men hvis resten af grøntsagerne i retten er lokalt dyrkede må ingefæren betragtes i bagatelafdelingen. Kan man ikke få fat i frisk ingefær, så kan man erstatte hele krydderisammensætningen med nogle skvæt østerssovs.

Ingredienser til ca. 2 personer

ca. 300 g okse/kalvekød i tynde strimler

ca. 1 dl fond – helst hønsefond

ca. 1 dl god sojasovs eller tamari

ca. 5 cm ingefærrod – skrællet og skåret i tynde stave eller revet fint

2-3 hvidløgsfede, skåret i tynde skiver eller revet fint

lidt chili – hvor meget afhænger af hvor stærk du kan lide din mad og hvor stærk din chili er

gerne nogle svampe – f.eks. champignon, østershatte, shitake, portobello – snittet i mellemtynde skiver

2-3 løg eller rødløg, skåret i tynde både, eller et bundt forårsløg, den hvide bund skilt fra den grønne top, begge dele snittet fint

en god portion mørkbladet kål – f.eks. savoykål, grønkål, palmekål, pak choi – snittet i grove strimler – eller broccoli i små hoveder

stegefedt

evt. lidt mørk (ristet) sesamolie

fremgangsmåde:

Start med at blande fond og sojasovs med chili, hvidløg og ingefær, og læg kødet til at marinere heri. Snit herefter alle grøntsagerne.

Varm en god, stor stegepande eller wok godt op. Hæld stegefedt i (vær ikke “fedtet”) og steg grøntsagerne ad så mange omgange som nødvendigt for at de ikke ligger og koger, bortset fra kålen som godt må få låg på og lige koge lidt i egen saft. Hæld grøntsagerne oven i hinanden i en skål efterhånden som de bliver klar.

Tag kødet op af marinaden og steg det. Tilsæt marinaden og lad den koge op og evt lidt ind. Tilsæt alle grøntsagerne og varm dem op i sovsen.

Smag til med salt og peber, evt. mere sojasovs, evt. lidt sesamolie.

Server evt. med ris.

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.