Amerikanske pandekager

Denne opskrift er fra Martha Stewart.

2½ dl mel

1 tsk bagepulver

½ tsk natron

2 spsk sukker

1 stort æg

knap 4 dl kærnemælk

50 g smør, smeltet og klaret – dvs. hældt forsigtigt over i en skål så det hvide snask (vallen) bliver tilbage i gryden (så brænder smørret ikke så nemt når man steger i det)

evt. en banan i skiver, friske/optøede blåbær, eller anden saftig og sød frugt i passende størrelse (en dag vil jeg prøve med syltede kirsebær)

Bland de tørre ingredienser i en skål, lav en fordybning i midten, hæld æg, halvdelen af det smeltede smør og det meste af kærnemælken heri, brug et piskeris til at blande først de våde ingredienser sammen og gradvist mere og mere mel ind, til du har en jævn tyktflydende masse; justér konsistensen med kærnemælk, undgå at piske mere end nødvendigt. Stil evt. på køl til alt andet er klart.

Tag en stor pande og varm den godt op, hæld lidt af det smeltede smør på, og hæld klatter af dejen på så de flyder ud i den størrelse du gerne vil have dem, hæld evt. frugt på nu; når pandekagerne er fulde af luftbobler og er lidt tørre i kanterne vendes de og steges færdige på den anden side.

Vil man spise dem på Diner-manér skal man servere dem med ekstra smør og masser af maplesirup, det er ægte smovs så man slikker tallerken og skammer sig :) Man kan også vælge få det hele til at virke lidt mindre syndigt ved at servere med frisk frugt og yoghurt…

Advertisements

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s