Frittata

Frittata er groft sagt et fancy italiensk navn for en æggekage. Den store forskel ligger i, at hvor man i en dansk æggekage kommer (en lille smule) grønt eller bacon på kagen når den er færdig, kommer man en masse grøntsager i en frittata fra start. Det gør at en frittata for mig er lidt mere som en tærte end en æggekage, bare uden dejen: man kan lave dejlige kombinationer af fyld, som kan “fylde” lige så meget som æggene, og fyldet må gerne være grøntsager der ellers er lidt “svære” som f.eks. spinat. Så kan man spise brød til – gerne tynde skiver ristet rygbrød – hvilket er både meget sundere og nemmere end at lave tærtedej = win-win :)

Ligesom en tærte (og ligesom en æggekage) er den også god dagen efter uden at skulle varmes op, dvs. man bør med vilje lave for meget så der er lidt til madpakkerne. Hvor meget er for meget (eller passende) afhænger af hvor mange æg per person man synes er rimeligt at spise per dag/måltid (jeg tænker ca. 1½) og hvor meget andet man serverer ved samme måltid (som minimum noget brød, gerne også noget salat).

Følgende opskrift er stærkt inspireret af denne fra BBC:

6 æg

300 g spinat – gerne fra frost – tages op i god tid eller tøes op i en gryde/pande med låg på under svag varme)

100 g gedefeta eller anden lignende halv-fast hvid ost

1 gult løg eller en porre (skatteløg endnu bedre, men ikke rødløg – det giver en uhyggeligt farve når det blandes med æg)

evt. 1 fed hvidløg

salt, peber, evt. lidt chiliflager, evt. lidt friske krydderurter

Løg og hvidløg snittes fint og sauteres forsigtigt i en pande der er stor nok til at rumme 6 æg uden at det bliver for tykt (skal gerne være ca. 2 cm), og som har et håndtag der tåler at komme i ovnen. Tilsæt spinat og varm det op, pisk æggene i en skål med krydderierne, hæld det jævt ud over spinat-løgblandingen, smulder osten ud over. Hvis du har plads til hele panden i ovnen så sæt den ind nu og bag den færdig der, hvis håndtaget kommer til at stritte ud (som hos mig) så bag den næsten færdig på komfuret (forsigtigt! det brænder nemt på) og sæt den ind under ovnens grill de sidste par minutter.

Om foråret og om sommeren kan man variere med de friske grønne sager som asparges, ærter, hestebønner, beder osv.

Reklamer

del dine tanker :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s